Om os

Ovivo har en holdning til hvem vi gerne vil hjælpe, nemlig “hverdagens helte” - de mange mennesker der hver eneste dag arbejder på at få vores samfund til at løbe rundt, ofte uden at de får den store anerkendelse for det.

Hver eneste dag møder disse mennesker op på deres arbejdsplads, hvor de på en normal dag skal få tusind ender til at mødes på kort tid, uden at have ordentlige redskaber til det. Hver dag logger de ind og ud af en serie indviklede brugerfjendske systemer, eksempelvis gammeldags vagtplaner, der ikke er til nogen hjælp når de faste planer smuldrer.

Derfor har Ovivo lavet en platform der skaber en dynamisk og engageret medarbejderstab, som kan træde til og hjælpe med at løse problemerne, både akut og i fremtiden, når den normale vagtplan ikke slår til. Platformen sikrer, at medarbejderstaben engageres på tværs af relevante platforme. Her kan de eksempelvis via SMS, eller sociale medier, kommunikere direkte med hele organisationen og derved løse problemer på en effektiv måde, som er tilpasset medarbejderens behov og evner.

Mandskabsplanlægning og koordinering bliver hermed en fælles proces, hvor alle får medansvar for en del af processen. Dette skaber fleksibilitet, dynamik, gennemsigtighed og tilfredshed på tværs af ledene i organisationen.


Holdet bag

CEO, Dorthe Louise Hjortskov
Ovivos første business angel, forfatter og tidligere CFO i Royal Copenhagen A/S. Dorthe kom til Ovivo fuldtid pr. 01/01-2012, hvor hun tiltrådte som CEO, efter at have siddet som bestyrelsesformand for virksomheden et års tid. Hun bibringer blandt andet en dyb forståelse af business development, økonomi og finansiering. Dorthe er en økonomiekspert med en sælgers drive.
CTO, Anders Friis
Medstifter af Ovivo og visuelt fokuseret “visionary”. Som blot 17-årig arbejdede Anders med design og visuel profil hos Basepoint Media A/S, hvor han havde medansvaret for at udvikle virtuelle salgskanaler af musik for virksomheder og brands som Bilka.dk, The Voice, Müller og ICA m.v.
COO, Andreas Cleve
Medstifter af Ovivo og whiteboard-strateginørd. Andreas stiftede sin første virksomhed som 20-årig. Han har siden arbejdet med internet og e-commerce i en række år, hvor han i en periode bl.a. drev www.fashionfactory.com, som på sin tid var Danmarks største outlet på nettet. Andreas er ved at gøre sin HD(O) færdig ved siden af arbejdet i Ovivo.
Lead developer, Jonathan Holst
Pragmatisk Django-troldmand. Jonathan har, trods sin unge alder, allerede over 7 års erfaring fra både konsulenthuse og private virksomheder med Python-/Django-kodning. Jonathan kom til Ovivo efter virksomhedens et-års fødselsdag og har siden været en betydningsfuld del af holdet.
Developer, Leposa Tamas
Lepi er Ovivos ungarske deathmetal-guitarist og Django-udvikler, som arbejder metodisk og begavet med sine løsninger. Nogle af Lepis nyere tiltag har blandt andet været Ovivos Facebook app og vores analysemodul til planlæggerne.
Frontend-developer, Nicolás Arias
Nicolás er Ovivos frontend-troldmand. Han kan ikke huske et tidspunkt i sit liv hvor han ikke har arbejdet med HTML, CSS eller JavaScript.
Konsulent, Pia Skov Jørgensen
Pia er Ovivos "grand old woman" i det jyske. Hun har i en årrække været tilknyttet store danske og udenlandske IT-virksomheder, hvor hun har været ledende underviser med speciale i IT-træning/-undervisning. Pia har undervist "folk og fæ" på alle niveauer og sætter en stor ære i at undervisningen er interessant og nærværende. Salg og kommunikation er også elementer Pia har stor erfaring med, så du oplever måske, at have hende i røret en dag - med en opfordring til, at etablerere et samarbejde.